Et projekt til 75 millioner kroner skal binde fjorden sammen med Vesterhavet i Thy.

Det er nærliggende at tænke på windsurfing, fiskekuttere og lyng, når snakken falder på Thy og Cold Hawaii. Men området har meget mere at byde på, mener Thisted Kommune, og det skal synliggøres - og løftes - af et stort anlægsprojekt til 75 millioner.

Projektet hedder Cold Hawaii Inland og fokuserer hovedsageligt på de kystnære områder omkring Limfjorden, som er noget roligere vande end den vilde Vestkyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ejgil Haurum er drifts- og anlægschef i Thisted Kommune har vist Dagens Byggeri nogle af stederne frem.

Det skal være stort, det skal være ambitiøst, og det skal være en lille smule tosset. Det er det, der rykker noget,

Ejgil Haurum, drifts- og anlægschef i Thisted Kommune.

- Hvis det er farmand, der er ude og realisere sig selv, hvad kan mor og børnene så lave? Og der er fjordsiden mange gange at foretrække, fordi det er noget roligere vand end Vesterhavet. Vi har lavet rigtig meget på vestkysten, men hvordan får man fjordsiden i spil?, siger Ejgil Haurum.

Det er kort fortalt øvelsen i Cold Hawaii Inland.

Shelters du skal sejle til

En af de mange ting, der er på programmet er blandt andet seks flydende shelters. Normalt er shelters noget, man går til på sin vandretur, men i Thy bliver det nu også noget, man kan sejle til i kajak eller kano.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye shelters skal nemlig ligge 100 meter fra kysten og vil kunne huse omkring fem kollegaer eller otte venner - det kommer an på, hvor tæt man vil acceptere at lægge.

Udover sovepladserne vil der også være en terasse og plads til at trække sine kajakker op under selve shelteret.

De skal hovedsageligt ligge i den sydlige ende af fjorden ved Sønder Ydby, Boddum og Doverodde. Derudover vil der også komme et i Vilsund, 10 kilometer fra Thisted, og et i Dragsbæk.

Egen margueritrute

Over hele landet kan man køre efter de naturskønne magueritruter. Det kan man for så vidt også i Thy, men en del af Cold Hawaii Inland-projektet er også, at de vil opstille signaturbygninger.

Bygningerne tilbyder omklædnings- og toiletfaciliteter, som gerne skulle samle vandsportsaktiviteterne og de udøvende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover de sanitære forhold vil der også være en terrasse på toppen, og en tyk betonvæg skal samle solens varme i løben af dagen, så man kan sidde op af en varmere solnedgang og kigge ud på vandet i løbet af aftenen.