Danske Anlægsgartnere har slået pjalterne sammen med 3F i et forsøg på at få flere til at gå anlægsgartnervejen.

Der er stadigvæk arbejde nok at finde indenfor anlægsgartneriet, men alligevel mangler uddannelserne elever. Det vil Danske Anlægsgartnere og 3F nu lave om på med en ny kampagne.

Kampagnen hører hjemme på siden blivjordensbedste.dk. og har til formål at oplyse om alle de mange fordele, der ifølge parterne er ved at blive anlægsgartner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af parterne er repræsentant for 3F er uddannelseskonsulent Karin Olsen.

- Vi har oplevet i et par år, at der er en vigende interesse for anlægsgartneriet. Det er blandt andet sket, fordi uddannelsen er blevet dimensioneret. Derfor vil vi gerne slå et fælles slag for, at flere unge mennesker vælger en stærk, grøn uddannelse, siger Karin Olsen.

Elever ville vælge anlægsgartner

Løn under uddannelse og fuld beskæftigelse bagefter, arbejde l i det fri, er et kønsmæssigt blandet studiemiljø er blandt de fordele, der er ved anlægsgartneruddannelsen ifølge DAG og 3F.

- Kampagnen vil vise nogle af de alsidige opgaver, man har, når man er anlægsgartner, og hvordan det er at være anlægsgartner. Det er en bred vifte, der spænder fra vedligehold og etablering af private haver til større entreprenøropgaver, og det vil vi gerne vise, siger Karin Olsen.

Vigtigst er det nok, eleverne selv ville anbefale uddannelsen til andre. Det viser en rundspørge, som DAG, 3F og de lokale uddannelsesudvalg lavede blandt anlægsgartnerelever på GF2 i efteråret 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal udbrede kendskabet

Kampagnen skal udbrede kendskabet til disse vigtige pointer blandt de unge, men også skubbe til fordommene hos de tvivlende forældre, som tror, at en almindelig studentereksamen giver de unge bedre muligheder, skriver partnerskabet i en pressemeddelelse.

- Her har vi en mulighed til unge mennesker, der måske særligt interesserer sig for at gøre bymiljøer mere grønne, for at klimasikre byerne eller for at skaffe et grønnere Danmark, siger Karin Olsen.

Men for det første kan en anlægsgartneruddannelse tages som EUX, der både giver svendebrev og en klassisk studenterhue

Desuden har man som anlægsgartner flere karrieremuligheder, hvis man senere vil videreuddanne sig, eksempelvis til landskabsarkitekt, have- og parkingeniør, professionsbachelor i jordbrug, kandidat i skovbrugsvidenskab eller videre i karrieren som selvstændig anlægsgartnermester.