Lige uden for den sydjyske by Bække bor Kurt Nielsen. Han er pædagogmedhjælper. Men han er også en naturinteresseret jæger, og sidste år rejste han 21,4 hektar skov på egen jord. Forpagteren sagde op, og Kurt Nielsen havde længe gået med et ønske om at rejse skov. Da der kom en ny skovrejsningsordning i 2016, var han klar.

- Den nye ordning var favorabel, for man kunne tilgodese naturen og vildtet mere. Tidligere skulle man sætte hegn op, og det ville besværliggøre vildtets færden. Jeg skulle nok få skov ud af det alligevel, men jeg griber mindre ind i naturen uden hegn. Hvis den gamle ordning været der, havde jeg ikke rejst skov, siger Kurt Nielsen.

De primære arter er eg, bøg og gran, mens nåletræerne er plantet i holme, og skovbrynene er plantet med små træer og buske, der er vildtvenlige. I alt er der cirka 102.000 planter og træer i Kurt Nielsens skov.

Bureaukrati og bøvlede ansøgninger

Skoven er rejst i samarbejde med Skovdyrkerne, og her var alt fryd og gammen. Kurt Nielsen overvejede i starten selv at plante skoven, men lovgivningen var for vanskelig og kringlet.

- Der er så mange groteske og unødvendige detaljer. Og så er der utroligt mange mennesker involveret i processen. For eksempel kommer der en høring fra museer omkring oldtidsfund, hvilket er helt ligegyldigt, når vi tidligere har pløjet jorden og haft sået korn i det, siger Kurt Nielsen.

Godkendelsen af jorden var problemet, og alt stod klar til, at træerne skulle i. Men alligevel oplevede Kurt Nielsen og hans kone Inger begge, at det var meget svært at finde ud af, hvem der stod for hvad.

Kurt Nielsens ansøgning var en af 221, der i 2017 fik tilskud til privat skovrejsning. Det svarer til, at cirka 52 procent af ansøgerne fik tilskud. De sidste 48 procent modtog ikke en krone.

- Vi oplevede flere gange, at de forskellige instanser ikke talte sammen, og at man skal rundt forskellige steder for at få forskellige svar. For eksempel er det Naturstyrelsen, der står for skovrejsningen, mens det var Miljøstyrelsen, der stod for at fordele midlerne. Havde vi ikke haft Skovdyrkerne, havde vi ikke haft en chance for at finde hoved og hale i det hele, siger Kurt Nielsen.

I dag er det en hel tredje instans - nemlig Landbrugsstyrelsen - der står for at fordele tilskuddene. Den opgave overtog de ved årsskiftet.

Eng og have

Alt udover godkendelsen gik strygende. Skovdyrkerne tog sig af alt det hårde arbejde, og når en uforudset opgave pludselig dukkede op, blev det klaret i løbet af kort tid. For eksempel da en have på den anden side af vejen pludselig var tættere på, end den måtte være.

- Vi var tættere på end de 30 meter, vi skulle være væk fra den. Og så var der en eng, der ikke var skovplantningsområde. Men i løbet af meget kort tid fik vi en dispensation og en godkendelse af Vejen Kommune. De små ting har slet ikke drillet, for de folk, der sad i kommunen og styrede det, var virkelig professionelle, siger Kurt Nielsen.

I 2018 var der sat 35 millioner kroner af fra Miljøstyrelsens side til privat skovrejsning. Det beløb fortsætter i 2019, men i 2020 kommer det helt ned på fem millioner kroner. Årsagen skal findes i, at da ordningen trådte i kraft i 2016, var den så stor en succes, at man tog 30 millioner fra 2020's budget og fordelte tidligere.