Ny direktør, stærkere fokus på økonomi med mere er blandt de indsatser, der skal føre Skovdyrkerne Øerne frem efter en turbulent periode.

Det har været en hård periode for Skovdyrkernes lokalafdeling Skovdyrkerne Øerne. Utilfredsstillende økonomi og organisatoriske problemer har sat sit aftryk, men nu er der nye boller på suppen, lyder det i en pressemeddelelse fra Skovdyrkerne Øerne.

Finansåret 2017/2018 endte med et plus på knapt 1,4 millioner kroner - ca. en halv million over det forventede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dertil kommer, at foreningen netop har gennemført en omfattende organisationsændring, hvor Lars Muldbak som den nye direktør sammen med bestyrelsen skal stå i spidsen for at styre foreningen i den ønskede nye retning.

- Da vi er en andelsforening, og dermed ejet af skovejer-medlemmerne, er det helt afgørende, at vi fremover får et skarpere blik på både forretning og sammenhold i foreningen. Mit fokus vil være på de tre områder: fællesskab, herlighedsværdi og økonomi, siger Lars Muldbak, og fortsætter:

- Det skal ske både via vores fælles arrangementer samt nye tiltag for både de små og de mellemstore skovejere, men også igennem vores medlemsblad.