H. A. Fog har leveret sin første knækstyrede redskabsbærer til Aarhus Universitet.

Det er ikke for at blive hverken klogere eller for at drikke sig fuld i fredagsbaren, at Henrik A. Fogs første redskabsbærer på batteri er blevet indskrevet på Aarhus Universitet.

Det er derimod for at lave alt det, en redskabsbærer gør bedst - at skrabe sne, sprede salt og feje. Det skriver H.A. Fog i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Redskabsbæreren fra Nimos er ikke den første på batteri, som skal køre for universitetet, men det er den første knækstyrede.

- Universitet vil gerne have en mere grøn profil, og vi vil gerne forberede os på fremtiden. Desuden betyder støjen meget for os. Beboerne på kollegierne bliver generet, hvis vi kører for tidligt om morgenen, og i løbet af dagen generer det dem, som arbejder på institutterne, siger gartner Aleksej Thestrup Christensen i pressemeddelelsen.

Maskinen er allerede blevet leveret og er klar til første skoledag.

Hollænder med lang levetid

Maskinen er forsynet med en 20,2 kW elmotor og kan køre 35 km/t ved transport. Den har tre hastighedsniveauer, og indenfor intervallerne kan hastigheden styres via joysticks.

Maskinens ydre dimensioner og kabine er som på dieselversionen, og to udgaver passer også redskaber sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra fabrikken i Holland er meldingen op til 15 timers drift ved blandet arbejde. Der er gennemført en test i Danmark med en elektrisk saltspreder og en forholdsvis tung sneplov.

For at udfordre batteriet maksimalt blev den danske test foretaget på én af de kolde dage i marts, og maskinen levede op til forventningerne, oplyser H. A. Fog.

Maskinen til Aarhus Universitet er leveret med kost, elektrisk Hiltip saltspreder og sneplov. Service foretages Henrik A. Fog A/S.