Hvad skal kvadratmeterne i byerne bruges til, og hvordan får man flere grønne områder trods de høje boligpriser? De spørgsmål søger man svar på ved en konference på Christiansborg 9. januar.

- Alle er enige om at grønne områder og natur bidrager til folkesundheden og bæredygtige klimaløsninger, samt at bynatur også imødegår tab af biodiversitet.

Sådan siger Henning Roed, som er formand for Danske Planteskoler og projektejer i Green Cities. Han er sammen med flere andre arbejdsgiverorganisation ansvarlig for at indkalde til en konference på Christiansborg, om hvordan man sikrer etablering af grønne arealer med et højt indhold af natur, når man samtidig oplever en fortætning i byerne foranlediget af stadigt mere byggeri og højere boligpriser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget glade for, at det er lykkedes os arrangere denne konference, hvor vi med deltagelse af fagfolk og politikere får mulighed for at sætte dagsordenen for, hvordan vi fremadrettet kan arbejde på at få mere natur ind i byerne, siger Henning Roed og pointerer, at det er vigtigt, at folkene bag Green Cities projektet kommer i dialog med politikere og opinionsdannere.

Der er frist for tilmelding 10. december.