Der mangler folk til at bygge, grave, beskære, beplante og nærmest alt andet, man kan finde på af opgaver indenfor byggeri og anlæg. Derfor skal flere også gerne komme igennem erhvervsuddannelserne.

Nu er der gode nyheder, for frafaldet fra erhvervsuddannelserne er nemlig faldet ret markant det første år efter reformen i 2015/16.

- Frafaldsprocenten efter et år blandt elever optaget på en erhvervsuddannelse har været forholdsvist stabil fra skoleåret 2011/12 til 2013/14 mellem 28 og 29 pct. I skoleåret 2014/15 stiger frafaldet efter et år til knap 32 pct., hvorefter det mindskes betydeligt efter reformens implementering i skoleåret 2015/16 til ca. 24 pct, skriver Danmarks Statistik.

Tallene glæder direktør for Danske Anlægsgartnere, Michael Petersen.

- Det er positivt. Vi har støttet op om at stille krav til de unge mennesker, der søger ind. De skal ikke ind for enhver pris, men vi har stadigvæk en udfordring. Der skal gøres mange ting politisk for at sikre, at flere unge søger ind på de her uddannelser, for det er ikke nok at bremse frafaldet, siger Michael Petersen.

Ikke entydigt resultat af reformen

Det er dog ikke til at sige, om det alene er reformen, der har resulteret i, at frafaldet er dalet. Det oplyser en af analysens forfattere, Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der har lavet den i samarbejde med Anne Nissen Bonde og Charlotte Mackeprang.

- Det er svært at sige (om reformen er grund til det lavere frafald, red.), og det er derfor, vi ikke har skrevet om netop det i den her analyse. Der er alt for mange faktorer, der spiller ind. Det man kan se er, at elever med højere karaktersnit fra grundskolen sjældnere falder fra, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen.

Og de elever, der starter på erhvervsuddannelserne, kommer efter reformen fra grundskolen med et højere gennemsnit. Det er meget naturligt, da en del af erhvervsskolereformen var et karakterkrav, der betød at elever skulle bestå dansk og matematik for at kunne starte i skole.

Hellere være Alberte end Ahmed

I analysen er der desuden en liste over faktorer, der mindsker elevens sandsynlighed for at frafalde uddannelsen.

Er eleven en dansk eller vestlig pige yngre end 17 år, og er hendes forældre uddannede og i øvrigt i beskæftigelse, har hun markant bedre chancer for at gå gennem hele uddannelsen, end hvis hun var en mellemøstlig mand, hvis forældre stod uden for arbejdsmarkedet.

Antallet af elever af ikke-vestlig herkomst er desuden dalet markant fra godt 8 procent i 2014/2015 til 6 procent i 2015/2016.

Antallet af elever er generelt faldet siden 2011 - også efter reformen, hvis erklærede mål blandt andet var at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne.