Arkitekterne har gang i et spændnde Pariser-projekt, hvor svampevækster på undersiden af bygninger skal hjælpe med at rense luften i en af verdens mest forurenede byer.

Byliv og bynatur i tre dimensioner.

Sådan beskriver arkitekterne i SLA deres mission med at forgrønne bylivet i hele verden i almindelighed og i Paris i særdeleshed. Sidstnævnte blev nemlig fremhævet fornylig på messen Building Green i Forum, København. Her fortalte direktør i SLA Mette Skjold om, hvordan hun ser verden leve op til de FN's fælles klimamål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Beregninger siger, at vi skal fritlægge et subkontinent på størrelse med Indien og udlægge det til skov. Eller vi kan bygge skoven ind i byerne. Vi forsøger sidstnævnte, lød det fra den store scene på messen.

Svampe skal rense luften

I Paris skal svampe hjælpe et bedre klima på vej. Det har taget arkitekterne godt et år at udvikle ideen. I projektet går bygningen henover Paris' store omfartsmotorvej, og her skal svamperødder ifølge planen stikke ud på undersiden af "tunellen" og opuge os og skidt fra biler, som kører igennem.

- Svamperødder kan optage mange af de skadelige NoX-partikler, som bliver udledt af køretøjer. Og stadig kan de blive til god kompost, siger Kristoffer Holm Pedersen, kommunikationschef i SLA og tilføjer:

- Det er noget, vi udvikler på løbende. Den største udfordring med vores svampeidé er, at undersiden af bygningerne, som ejes af en privat bygherre, skal driftes af kommunen. Og da det er så nyt, er det en svær forhandling, siger han, men understreger, at alle kan se ideens værdi.

Lang vej til Danmark

Selv om der også er masser af steder her i landet, hvor trafikos kunne bekæmpes yderligere, har SLA ikke umiddelbart svampe på vej til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kristoffer Holm Pedersen forklarer, at man har holdt flere møder med både kommuner og entreprenører, men at der mangler dokumentation.

- Det er så ny en idé, at jeg tror, potentielle aftagere vil se det virke, før de ønsker at investere. Vi håber projektet i Paris ender med at blive realiseret, så vi kan måle og få konkrete erfaringer i forhold til effekten, siger kommunikationschefen.

Te på toppen

Der hvor skoven trænger mest igennem tegningerne i Paris hos arkiteketerne er dog på toppen af bygningerne.

Her har arkitekterne også tænkt ud af boksen. SLAs vinderprojekt kombinerer nemlig bynaturbaserede økosystemtjenester. Og tanken er, at teplanter, som er resistente overfor den forurende luft, skal gro på toppen.