En ny multifunktionel maskine blev fremhævet ved den internationale messe for urbane, grønne og åbne områder i Nuremberg.

Toro Outcross 9060 kæmpede mod 16 andre produkter i finalen om innovationsprisen fra den nationale tyske forening for Have, Landskab og Sportsfaciliteter. Men det brede felt forhindrede ikke maskinen i at indtage toppen af podiet.

Prisen, der gives for nyskabende løsninger indenfor opførelse og vedligeholdelse af landskabsområder, endte hos Toro Outcross med begrundelserne; brugervenlighed, skånsomme fodaftryk på græs, og det intelligente assistancesystem. Maskinen fik også høje karakterer for firhjulsstyrings og -køresystem, der giver en balance og gør maskinen betragteligt mere blid på græs end en almindelig traktor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er beærede over at Toro Outcross 9060 blev udvalgt af dommerkomiteen imellem så mange andre værdige innovationer, fortæller Rasto Nichta, manager for Toros maskinforretning i Europa.

- Det er den perfekte måde at kunne fremhæve hvordan dette produkt kan højne kundens produktivitet, lyder det.

Den internationale GaLaBau messe fokuserer på planlægning, konstruktion og vedligeholdelse af urbane og grønne områder, sportsbaner, golfbaner og legepladser. I 2018 var der 1253 udstillere fra 37 lande og over 70.000 besøgende.