Ny undersøgelse gennemgår de danske erfaringer med brug af såkaldt erstatningsnatur.

Når motorvejen skal udvides, jernbanen omlægges, eller byen skal have plads til at vokse, kan det ind imellem være nødvendigt at tillade, at der for eksempel høvles et hjørne af skoven eller nedlægges et vandhul. I de situationer vil myndighederne til gengæld stille krav om, at der udlægges såkaldt erstatningsnatur, altså ny natur, et andet sted.

Hvor nemt eller svært det er at lave erstatningsnatur afhænger meget af det lokale naturområde, der skal erstattes. Vandhuller kan for eksempel ofte ret nemt erstattes med nye med en naturkvalitet, der svarer til den oprindelige. Mens heder og overdrev er meget mere tidskrævende af erstatte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår af en ny undersøgelse udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - for Miljøstyrelsen. Rapporten undersøger, hvor lang tid det tager før planter og dyr indfinder sig i erstatningsnaturen og genskaber den oprindelige natur.

Du kan læse rapporten her: Erstatningsnatur ? erfaringer og muligheder

Enige om erstatning

I Regeringens Naturpakke fra maj 2016 fremgår det, at aftaleparterne er enige om at undersøge mulighederne for at lave erstatningsnatur. Der skulle iværksættes en faglig udredning af, hvilke typer af § 3-beskyttet natur eller andre arealer, hvor der er indvandret beskyttede arter, som kan indgå i en ordning om erstatningsnatur, og hvordan det kan sikres, at erstatningsnaturen kan etableres med en kvalitet der på sigt som minimum svarer til den nedlagte natur.

Det er vigtigt med en nøje udvælgelse af de arealer, hvor den nye natur skal udvikle sig. Særligt vigtigt er det at kigge på jordbunden, graden af hidtidig landbrugsmæssig udnyttelse, adgang til næringsfattigt grundvand og overfladevand, afstanden til spredningskilder og påvirkningsgraden fra det omkringliggende landskab herunder naturtætheden.

Prisen for padderne

I en rapport udarbejdet af Orbicon vurderes omkostningerne for etablering af erstatningsnatur eller flytning af padde-, krybdyr og plantearter til nye levesteder, omkostninger til plejeplanlægning og naturpleje samt de løbende udgifter til drift af de nye naturområder.

Læs rapporten: Katalog over omkostninger ved etablering af erstatningsnatur