Selv i den mørkeste vintertid er det - i modsætning til almindelige græsbaner - muligt at spille fodbold på kunstgræs landet over. Det er i hvert fald tanken. Men når det kommer til at holde banerne frie for sne, er det besværligt at bruge klimavenlige, bæredygtige løsninger som overskudsvarme fra el- og varmeværker. Derfor salter man stadig, selv om andre løsninger kunne være smartere.

Skattespørgsmålet står nemlig i vejen, fortæller udviklingskonsulent ved Lokale- og Anlægsfonden Jakob Færch, som har erfaring med at støtte projekter, der skal sammenkoble bæredygtighed og funktionalitet for almenvellet.

- Vi har for mange år siden set på et projekt, hvor varme fra Avedøreværket skulle opvarme banerne på Hvidovre Stadion, men det blev skrinlagt. Det er ret besværligt for værkerne at bruge varmen til andre formål, da det tilfører værdi til modtageren. En værdi som skal beskattes, siger han og tilføjer:

I det hele taget så vi gerne, at man kom frem til en løsning, hvor overskudsvarme og beskatning ikke var hinandens modstillinger.

Analysechef Jesper Koch

Grøn Energi, Fjernvarmens Tænketank

- Hos os i Lokale- og Anlægsfonden så vi gerne, at man prøvede en forsøgsordning på området, når det drejer sig om offentlige, rekreative områder, som på den måde kunne holdes fri for sne på en klimavenlig måde, siger han.

Værker siger god for idéen

Hos værkerne giver det god mening at give idéen et forsøg. Her har man nemlig et problem, som opvarmede kunstgræsbaner og andre udendørsfaciliteter kunne være med til at løse.

- Vi kunne øge varmeværkernes energieffektivitet ved at få så lav temperatur som muligt i returvandet fra kunderne. Nedkølingen kunne eksempelvis ske ved at føre rørene gennem for kunstgræsbaner til gavn for lokalsamfund og værker, siger Jesper Koch, analysechef i Grøn Energi, Fjernvarmens Tænketank og uddyber.

- I det hele taget så vi gerne, at man kom frem til en løsning, hvor overskudsvarme og beskatning ikke var hinandens modstillinger.

Modstillingen kunne blandt andet ligge hos "Hvile i sig selv-princippet". Det tilsiger, at værkerne skal hvile i sig selv. Derfor skal udgifterne til rør, ledningsføring og produktionsapparat fordeles ligeligt på kunderne. Ingen kan være friholdt, hvorfor et stadion ikke kan få varmen gratis - med mindre man gør særlige undtagelser.

Fremtid uden salt

Og der er perspektiver i overskudsvarmen. Også i forhold til salt, som leder til udvaskning af skadelige stoffer i store mængder på kunstgræsbaner landet over.

I 2014 udgiver DHI, en uafhængig forsknings- og rådgivningsrapport om problemerne med salt i drænvandet fra kunstgræsbaner. De konkluderer blandt andet, at man ved nyanlæg af kunstgræsbaner indretter en opsamlingsplads til sne, som giver mulighed for at fjerne sne mekanisk og oplagre det og derved reducere behovet for tømidler.

Rapporten anbefaler desuden, at kommunerne leder drænvandet til rensningsanlæg og anvender svanemærkede tømidler som acetat og formiat - så man undgår salt.

Et problem, som kunne løses med overskudsvarme i stedet, siger Jakob Færch.

- Det kunne være interessant i stedet for at blive ved med at salte, siger han.