Den nye serie af Yanmarks YT kompakttraktor er klar til både vinteren og næste års nye miljøkrav.

VEJLE: Tre nye kompakttraktorer er kommet til Maskinhandlerne Indkøbsringen i Vejle. Det drejer sig om Yanmars YT-serie, der kommer med nye motorer og et nyt design.

Den nye motor er gjort klar, så den overholder de nye Stage 5 krav, der træder i kraft til næste år. Motorerne på traktorerne kommer med enten 35, 47 eller 59 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover kommer Yanmar'en med en trinløs I-HMT transmission. Det gør maskinen rarere at køre med et minimalt effekttab.

Luksuskabine

Yanmar YT kommer desuden med en ny kabine, som ifølge MI skulle være særligt deluxe. Bunden i kabinen er flad, og som standard kommer den med aircondition.

Derudover har den udsyn næsten hele vejen rundt. Der er nemlig panoramaglas i på alle sider af kabinen, så udsigten brydes kun af nogle enkelte stolper.

Dørene kan derudover åbnes meget op, så indstigningen er let.

Traktoren har en frontlift til kategori 1-redskaber. Den leveres med en tysk Züidberg frontlift og fejemaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målgruppen for Yanmar YT er primært kommuner.

De er især begejstrede for, at traktorens hjul kan monteres, så de kommer helt ind under halvanden meter i bredden. Det gør Yanmar'en i stand til at rydde sne på helt små arealer som fortorve og cykelstier, uden at man skal være bange for, at græs og planter bliver saltet eller revet op.

Udover kommuner, køber boligselskaber, småbønder og i visse tilfælde private også maskinen.