De fleste ved, at træfældning og -rydning kan være kilde til nabostridigheder.

Kaj Bønding fra Fruering ved Skanderborg var da også lidt bekymret for, hvad hans naboer ville sige til, at han gik med planer om at tynde kraftigt i sit 800 meter lange og seks-rækkede læhegn og lave det om til et såkaldt 'herregårdshegn' med færre og større træer og flere åbninger.

- Jeg besøgte én af mine naboer for at høre hende, hvordan hun havde det med, at jeg ville fjerne nogle af træerne. Det viste sig, at hun glædede sig til igen at kunne se toget i horisonten, som læhegnet har dækket for, siger Kaj Bønding og uddyber:

- Jeg har egentlig gået med planer om at gøre noget ved hegnet i nogle år. I sin tid blev det sat for at tage noget vind fra vest. Jeg tror ikke, at mine naboer altid har været glade for mit lidt kedelige læhegn. Det har taget meget af udsigten til kirken og søerne her i Skanderborg.

Ikke samlebåndshegn

Kaj Bøndings læhegn er oprindeligt plantet i 1999 af Hedeselskabet, som også stod for renholdelsen i de første tre vækstsæsoner.

For en del år siden blev de fleste ammetræer af rødel fældet. Derfor var det nu oplagt, at Kaj Bønding kontaktede Sune Glitrup, plantningskonsulent i HedeDanmark med ønsket om et mere luftigt herregårdshegn.

Ifølge Sune Glitrup er det en udbredt misforståelse, at et læhegn kun kan se ud på én måde:

- Nogle kalder lidt nedsættende de traditionelle læhegn for 'pølsehegn', fordi de ligger som grønne 'pølser' i landskabet. Jeg tror, at mange har en idé om, at HedeDanmark kun kan levere én slags lidt kedeligt samlebåndshegn, siger Sune Glitrup og fortsætter:

- Men hvis vores kunder ønsker det, kan vi sagtens tynde ud i og passe et læhegn, så det bliver mere varieret eller 'naturligt' at se på. Med en så kraftig udtynding, som vi laver for Kaj Bønding, hvor der bliver stor afstand mellem de blivende træer, så vil det i et par år give mindre læ, men nogle vil mene, at det bliver pænere at se på.

Kaj Bøndings nye herregårdshegn blev tyndet og fliset inden for to uger i august.