Med en hastighed på mere end 70 kilometer i timen sætter Valtra-traktor ny verdensrekord.

Med årets traktor 2018 - Valtra T254 Versu - har Nokian Tyres og Valtra sat ny verdensrekord for snerydning med en ubemandet traktor. De skriver parterne i en fælles pressemeddelelse.

Rekorden blev sat i det sydlige Finland, og traktoren pløjede sig igennem sneen med en hastighed målt til 73,171 kilometer i timen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2015 satte et andet finsk hold en verdensrekord med traktorkørsel i minusgrader. Nokian Tyres og Valtra havde hyret rallykøreren Juha Kankkunen, der i en Valtra T234 Versu sendte speedometeret op på svimlende 130,165 kilometer i timen. Bemærkelsesværdigt var det desuden, at rekorden blev sat på is - ikke ordinær vej eller mark.