Sommerens rekordvejr har efterladt flere skove og juletræsplantager med skader. Grøn Teknik har været i skoven med skovrider Michael Gehlert for at se på skaderne.

HERNING: Grå himmel og støvregn har tegnet vejrudsigten siden fredag. Over hele landet er der i gennemsnit faldet 9,1 millimeter vand over weekenden - og lokalt er man i området efterhånden oppe på 70 mm - men det ændrer dog ikke på, at den hede og rekordtørre sommer har sat sit tydelige spor på landets plantager med både løvtræer og nåletræer.

En af dem, der til dagligt følger skovenes tilstand nøje, er Michael Gehlert, der er skovrider i den medlemsejede virksomhed Skovdyrkerne Vestjylland. Han viste i dagens anledning Grøn Teknik rundt i en plantage syd for Herning, hvor både pyntegrøntet og juletræerne har været oppe at slås med varmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I 25 år som skovrider, har jeg ikke set noget lignende, og selv når man taler med dem, der har været lidt længere i faget, siger de det samme. Vi havde det tørt i starten af 1990'erne og tilbage i 1976, men det her er en meteorologisk 100-års hændelse, siger Michael Gehlert, og viser nogle døde nyplantninger frem.

Det er overhovedet ikke en konkurrence med landmændene om, hvem der har det hårdest, men de kan heldigvis få en god høst næste år. Det kan vi ikke, i en bevoksning som denne,

Michael Gehlert, skovrider i Skovdyrkerne Vestjylland.

De nye planter, der skulle have vokset sig til sunde træer i løbet af de næste år, er nemme at erstatte. Det koster måske fem kroner per træ og sætter "kun" produktionen tilbage med et år. Selv om det hurtigt kan løbe op - Dansk Skovforening anslår, at op i mod halvdelen af årets nyplantninger kan være gået ud - så er det faktiske værre med de skader, der er på de voksne træer.

Vi ses igen om 10 år

Michael Gehlert stopper den grønne firehjulstrækker ved nogle træer, der skulle have leveret pyntegrønt her i efteråret. Nogle af dem kæmper stadigvæk for livet, imens flere ser så matte ud, at det ikke er sikkert, at de kommer igen.

De pågældende træer har stået i 15-20 år og skulle egentligt have leveret pyntegrønt de næste 10-15 år, men området er nu så hærget, at det måske skal ryddes helt og plantes til igen, for at blive rentabelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det koster en del penge at sanere et område og plante helt nye træer, og så kan det tage omkring 10 år, før man igen kan klippe pyntegrønt af træerne, siger Michael Gehlert, der også fortæller, at selv om græsplænerne rundt omkring hurtigt er ved at grønnes igen, så går det meget langsommere i skoven.

- Træers responstid er lang og genopretningen tager endnu længere tid. Statistiske analyser af samspillet mellem klima og tilvækst viser, at hvis et træ har det skidt i år, så husker træet det til næste år, hvor det igen vil have tilbøjelighed til dårlig trivsel - selv om klimaet er gunstigt, fortæller Michael Gehlert.

Det betyder, at de cirka 30.000 tons pyntegrønt, Danmark hvert år eksporterer, ser ud til at blive reduceret betragteligt både i år og i 2019.

- Hvis man siger, at der er et afkast 10-12.000 kroner per hektar i en god pyntegrøntsproduktion, så vil der i år være nul kroner flere steder. De steder, hvor træerne kommer sig, vil det for vækstsæsonen 2019 måske komme op på en 5-6.000 kroner, og det kan tage et sted mellem to og fem år for de områder at komme sig, siger Michael Gehlert.

Det er der ikke så meget at gøre ved

Som det ser ud nu, kan man ikke rette ret meget op på skaderne. Man kan sanere områderne, altså fjerne de døde træer, og så kan man erstatte de døde nyplantninger med nye til foråret, men ellers er skaden sket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld kan man, hvis sådan en tørke skulle vise sig i fremtiden, gøre nogle ting, der kan mindske skaderne.

- Hvis man begynder at se noget, der kunne udvikle sig til endnu en tørke, skal man sørge for at fjerne græsset mellem træerne og holde det rent, så de ikke skal konkurrere med ukrudtet om det sparsomme vand. Har man, som flere juletræsproducenter, mulighed for det, bør man også gå tidligt i gang med vandingen - selv om det koster, siger Michael Gehlert.