Aalborg Portland Park har en af Danmarks bedste fodboldbaner. Det kommer af kærlig og videnskabelig pleje

Det er på mange måder mærkeligt, at Aalborgs primære fodboldstadion, Aalborg Portland Park, er sponsoreret af et cementfirma. For i midten ligger der en græsbane så snorlige, at den i efteråret blev kåret til Superligaens bedste. Det er John Larsens skyld. Han er groundsman på stadionet, der tilhører klubben AaB.

Det kom efter en lang og sej proces og er ikke noget, der bare kommer ved at så nogle græsfrø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Banen her blev lavet om i 2011. Og så begyndte "Projekt Bedre Baner" nogle år efter. Der lærte vi at bygge den op med sand. Det er en ny viden, der er kommet inden for de sidste fire-fem år, siger John Larsen med reference til et projekt, Divisionsforeningen satte i gang om at få bedst mulige betingelser i elitefodbold.

Det værste vejrforhold er helt klart sne, for modsat regn er det synligt. Ti centimeter sne er kolossalt svært at få væk herfra.

Groundsman John Larsen
Aalborg Portland Park

Sand gør græsset godt

Groundsmanen banker et jordbor ned i græsset med en hammer. Det er et rør, der på siden har to håndtag, som gør, at han kan få det op igen med syv centimeter jord og græs. Og så er der sand også. Det er ifølge ham alfa og omega for at etablere en god fodboldbane.

- Det handler om at bygge den op, og det har vi gjort i tre år nu. Du kan ikke bare smide en masse sand på banen ad en gang. Men hvis du bygger den op med en halv centimeter over årene, kan du få en sandet top, der gør overfladen fast," siger John Larsen.

Et andet vigtigt element er den såkaldte "multi-tiner". En maskine, der bliver spændt bag på traktoren og som med små tynde spyd laver huller i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt, at sandet i toppen bliver arbejdet ned, og det gør spydene på maskinen. De trækker det med ned, når det er tørt. Så for at få en stabil græsplæne, skal man først have en god top, der kan tage vand, men som samtidig er så stabil, at spillerne ikke træder igennem, siger John Larsen.

En kongelig affære

Når man kigger udover græsplænen, ser man en bane, der, pånær lidt kløver, er fejlfri. Sådan har den dog ikke altid set ud.

I marts spillede AaB en kamp mod AC Horsens, hvor temperaturen var på frysepunktet, og hvor sneen væltede ned.

- Det værste vejrforhold er helt klart sne, for modsat regn er det synligt. Ti centimeter sne er kolossalt svært at få væk herfra. I den sneboldskamp mod Horsens gik vi 50 mand og fjernede sne med håndkraft. Dommeren aflyste ikke kampen, for fodboldstøvlernes knopper kunne stadig gå i græsset. Banen var nok stadig for god til at kunne aflyse, selvom vejret var frygteligt, siger John Larsen og påpeger, at banen er i god stand.

Skrækhistorier er der nok af på et sted, hvor der både er blevet spillet store klub- og landskampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danmark mødte Senegal i en venskabskamp her på banen før VM i 2010. Afrikanerne ville ikke ud fra banen, selvom de havde opbrugt træningstiden. Så gik Preben, der var chefgroundsman dengang, hen til dem, og sagde, at nu skulle de altså forsvinde. Det skulle han aldrig have gjort, for de var jo nærmest konger. Kong et-eller-andet hidsede sig op. Men så måtte vi jo tænde for vandingsanlægget, siger groundsmanen.

En hjælpende makeup

John stopper græsslåningen. Himlen har åbnet sig.

- Nu blev det sgu alligevel for vådt, ærgrer John Larsen sig og hiver en cigaret op fra den pakke Blå Skjold, han har liggende i kedeldragten.

Meningen med livet som groundsman er at gøre banen så god som muligt for de hold, der skal spille på den. Fire dage senere kommer FC Nordsjælland på besøg, og så skal banen være perfekt.

- For det meste kridter vi banen op dagen før. Og så er planen, at vi skal gøde den tre dage før kamp, for syv procent af gødningen virker først tre-fire dage efter. Så skal vi have klippet banen til, så græsset får en længde på 2.4 centimeter. Til sidst klipper vi den så vandret. Det er kosmetisk, for de striber får banen til at se godt ud i fjernsynet. Men det hjælper også dommeren, da vores striber er ni meter og 15 centimeter lange. Det er så langt, modstanderne skal stå væk fra bolden ved et frispark, siger John Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Få minutter senere stopper regnen. Det var bare en byge. Det vidste John godt. Han brugte nemlig sin pause på at tjekke vejrudsigten.