Selv om der er et år til den næste Have & Landskabs-messe, er forberedelserne i fuld gang.

Standsalget er i fuld sving, og selvom der stadig er mere end et år til, at Have & Landskab slår portene op for den grønne branche, er der allerede langet 53 stande over disken.

Det skriver Have & Landskab i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Eftersom opgangstiderne kun er fortsat i én retning, siden den store succes vi havde med sidste udstilling, er der god grund til at være optimistisk i forhold til Have & Landskab 2019, siger Palle Kristoffersen, der er besytrelsesformand for Have og Landskab.

Men højkonjunktur og tidligere tiders succes ikke er alt, som peger på, at HL19 bliver noget særligt, mener Palle Kristoffersen.

Sidste Have & Landskab endte med 11.259 besøgende og 276 udstillere, og alt i alt mener Palle Kristoffersen, at bestyrelsens målsætning om 300 udstillere og 12.000 besøgende er inden for rækkevidde til udstillingen i 2019.

Udvidet park

Om der igen bliver besøgs- og udstillerrekord er naturligvis for tidligt at sige noget om, men det er allerede sikkert, at Have & Landskab bliver større end nogensinde før. Det forklarer Have & Landskabs udstillingsleder, Dina Overgaard.

-Vi har oplevet så stor en søgning på stande i Parken, altså planteskolestandene, at det har været nødvendigt at lave flere standarealer og øge rutelængden i parken. Vi udvider simpelthen med et nyt stiforløb igennem Parken, siger Dina Overgaard, der også gør klar med mere varierede standeformater på både Maskinmarken og Strøget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Have & Landskab er arrangeret af Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Danske Planteskoler, Danske Anlægsgartnere og Maskinleverandørerne, Park, Vej & Anlæg.