En svensker har for anden gang i træk sat ny verdensrekord i træplantning, og håber nu at blive officiel titelholder.

Den 30. juni 2001 plantede canadiske Ken Chaplin 15.170 rødfyr på 24 timer. Det gav ham en plads i Guinness Rekordbog, men der står han formentlig på lånt tid.

Svenskeren Timo Kloft plantede nemlig hele 21.039 træer i slutningen af juni. Her slog han både sin egen rekord på 17.681 planter og altså og så canadieren Ken Chaplin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Træ.dk.

Da han forsøgte sig sidste år, havde han ikke dokumenteret det ordentligt, så det blev ikke til en plads i rekordbogen. Det har han lavet om på i år, hvor han har haft en kameramand med sig hele dagen.

Ifølge Træ.dk er nøglen til succes, hvis man vil gøre ham efter, at skifte sko ofte og sørge for, at man har en playliste i ørene, man kan holde ud at høre i 24 timer.