Solo by AL-KOs lancerer PowerFlex, der dækker hele have- og skovarbejdet.

Fra det tyske firma solo by AL-KO kommer nu en komplet serie af batteridrevne have og skovmaskiner, der er målrettet den professionelle bruger.

PowerFlex er en produktserie, der er baseret på et litium-ion batteri med 42 V/7,5 Ah. Fælles for serien, der dækker over en række forskellige maskiner, er, at de alle er drevet af det samme nye PowerFlex-batteri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serien består af to batteridrevne plæneklippere, en hækkeklipper HT 4260, en kædesav CS4235 og en buskrydder/trimmer GT 4235. Man kan sætte tilbehørsdele til stanghækkeklipper, stangsav eller trimmer på det batteridrevne Multitool MT 42. Til kædesaven CS 4235 og hækkeklipperen HT4260 fås desuden en praktisk bæltetaske BTA 42 til batteriet, så man kan arbejde endnu mere ergonomisk - også over hovedhøjde.

Stor bevægelsesfrihed

Brugen af et fælles batteri gør, at man med et enkelt greb kan skifte batteriet fra maskine til maskine, og ifølge producenten har batteriet strøm til, at man kan arbejde i flere timer. Det betyder, at man for eksempel kan bruge hækkeklipperen HT 4260 i op til 2,5 time på et opladt batteri. Det er samme tid, som det tager at lade et tomt batteri op.

PowerFlex-batteriet har en LED-indikatoren, der viser, hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet, og hvor langt man kan arbejde.