Sønderup Maskinhandel er blevet importør af Hybride XROT.

Der er tydelig glæde at spore hos Sønderup Maskinhandel. Firmaet er blevet importør af rotorklipperen Hybride XROT, som firmaet præsenterer på de største dyrskuer i år, blandt andet Landsskuet i Herning.

- Vi forventer os rigtigt meget af XROT. Det er en nytænkning af fjernstyrede klippere. XROT er en hybridmaskine og samtidig har den et ekstrem lavt tyngdepunkt, og det at der er tale om en hybrid gør, at den er mindre effekttab og bedre kontrol med klipperen. Samtidigt gør det lave tyngdepunkt, at den er meget stabil på skråninger, siger Ole Hosbond fra Sønderup Maskinhandel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Perfekt i fredede områder

Ifølge Ole Hosbonåd gør det elektriske transmissionssystem, at der ikke er risiko for olie lækage, og derfor er den nye Hybride XROT perfekt at bruge i fredede områder.

Fjernbetjeningen er også blevet optimeret, og den er ifølge en pressemeddelelse fra firmaet yderst nem at bruge, faktisk så nem, at det ikke kræver nogen speciel oplæring at kontrollere XROT'en.

- Alle funktioner på maskinen kan kontrolleres fra fjernbetjeningen, der er lige så nem at bruge som dem til fjernstyrede biler, siger Ole Hosbond.

To modeller

XROT er designet med henblik på nem vedligeholdelse og reparation, og alle komponenter kan nemt udskiftes ved at åbne dækpladen.

XROT leveres i to modeller med en arbejdsbredde på henholdsvis 70 og 80 centimeter. Maskinen præsenteres på Landskuet, Roskilde dyrskue, Det Fynske Dyrskue samt Maskiner Under Broen i August.