Hvor mange har 36 volts batterier, har Greenworks taget springet, og anvender batterier med en spænding på hele 82 volt.

Markedet for batteridrevent have- og parkudstyr vokser enormt i disse år. Det er der flere grunde til. Der er en langt mindre støj forbundet med batteridrevent udstyr, og der er ingen uforbrændte kulbrinter fra en lille totaktsmotor, momentkurven er liniær, og endelig er batteriteknologien nu så fremskreden, at man nu kan arbejde i længere perioder, før der skal lades eller skiftes batteri.

Samtidig har man også standardiserede batterierne, så har man et batteridrevent værktøj af et bestemt mærke, vil batteriet passe til de andre batteridrevne indenfor samme mærke. Det gælder også for Greenworks, som importeres og forhandles af DH Tools i Ballerup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spar vægt

Kampen om kundernes gunst er stor, og et af parametrene er batteriernes spænding. Nogle opererer med en spænding på 36 volt, mens Greenworks anvender batterier med en spænding på 82 volt. Og hvorfor så det?

Jo. Forklaringen er ganske enkel. Ved at anvende en spænding på 82 volt, vil man automatisk få behov for en tilsvarende mindre strøm - altså færre ampere. Derved behøver man ikke at anvende ledninger med et stort tværsnit, da der jo ikke skal fragtes så mange ampere igennem dem. Det har så den helt åbenlyse fordel, at redskabet ikke bliver så tungt.

Mange kræfter

De batteridrevne Greenworks produkter er på henholdsvis, 24, 40 og på 82 volt, hvor sidstnævnte udelukkende henvender sig til det professionelle segment. Testen her handler om Greenworks trimmeren, som udover trimmer udstyret, også leveres med buskrydder udstyr. Men først skal det handle om trimmeren.

Indtrykket af den er godt, og specielt er balancen i den god, forudsat man anvender det lille 2,5 amperetimers batteri. Mens det føles anderledes med den store 5 ah batteri, som vejer 2,5 kilogram. Altså et kilogram mere end batteriet på 2,5 Ah. Trimmeren har god og tyk skæresnor, og det betyder, at den let kommer igennem selv et meget tykt græstæppe. Trimmerdiameteren er stor, og den er på 360 millimeter.

Buskrydderen

Når trimmer delen er afmonteret, og den er forsynet med buskrydderklingen, fandt jeg den vægtmæssigt i bedre balance end som trimmer. Også den arbejder godt, men jeg kunne godt mærke, at den kan komme til kort, når det handler om de lidt kraftigere buske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den er mulighed for montering af bæresele, og den synes jeg rigtig godt om. Gjordene er brede og behagelige selv efter lang tids brug. Her har man så batteriet i selen, og et såkaldt dummybatteri monteret i redskabet, som er forbundet med et kabel med bajonetfatning. Det, at der i begge tilfælde er et meget let dummybatteri, gav mig en langt bedre balance, end hvis batteriet sad i redskabet.

Pro

Den lave vægt tiltaler mig. Selen til batteriet er meget behagelig at have på, og stropperne er så brede, at selv efter en times brug mærker man intet ubehag. Batteri tiden holder, og selv efter en times brug, var der stadig noget tilbage på 5 Ah batteriet.

Contra

På trods af den høje spænding på 82 volt, er der alligevel ikke helt den samme styrke, som hvis det havde været drevet af en forbrændingsmotor. Men det er tæt på. Og når det er sagt, så arbejder den godt, og den kontinuerlige driftstid ligger på en god time. Er der brug for mere, vil en option være at købe det store 12,5 Ah rygbatteri, som næsten tredobler arbejdsstiden. Endelig er balancen bedst med batteriet i bæreselen.