Selv om motoren kun er på 25,4 kubikcentimeter, er der alligevel mange kræfter i 525 LK multiværktøjet, som her afprøves med hækkesaks.

Ydelsen på Husqvarna 525 LK ligger på hele 1,34 hestekræfter, og det er faktisk en meget stor ydelse for en motor med et slagvolumen på den størrelse.

Selv kalder Husqvarna motortypen for X-Torq, som meget belejligt refererer til momentet. Motoren er en totakter, hvor der skal iblandes 2 procent olie i benzinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Betjeningen er nem og overskuelig. Chokeren betjenes via den blå knap på motorens højre side, og her er der kun to stillinger. Choker eller ingen choker.

Man mærker tydeligt, at motoren har et stort moment. Med forlænger og hækkeklipper monteret er der en stor rækkevidde, og samtidig får den forbavsende meget fra hånden i løbet af kort tid.

Jens Jessen, journalist og tester ved Grøn Teknik

Lige bagved befinder studsen til benzinpåfyldningen sig til den 0,51 liter store tank. Endelig befinder startsnoren sig midt på maskinen.

Testen af 525 LK er foregået med den lange hækkeklipper, og i det øjeblik man får begyndt, opdager man, at den virkelig tager fra. Motorens store overskud betyder, at klipningen foregår let og ubesværet, og man mærker da også, at balancen er rigtig god.

Man mærker tydeligt, at motoren har et stort moment. Med forlænger og hækkeklipper monteret er der en stor rækkevidde, og samtidig får den forbavsende meget fra hånden i løbet af kort tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Let start

Selv nævner Husqvarna, at man har arbejdet på at lette startproceduren, så der skal bruges færre kræfter. Reduktionen af rykket i startsnoren skal ifølge producenten være mindsket med 40 procent i forhold til før. Om det helt holder vand, kan være svært at mærke nøjagtigt.

Men uanset hvad er motoren meget let at starte. Og har man først give den lille benzinpumpebold to-tre tryk, springer motoren i gang første gang, der trækkes i snoren.

Når man fatter håndtaget, kunne man umiddelbart godt tro, at det ikke sad ordentligt fast, men intet kunne være mere forkert. Det er nemlig vibrationsdæmpet. Faktisk så meget, at der overføres meget få vibrationer til hånden.

I håndtagets forende til højre finder man også knappen til at stoppe motoren med. En fin placering som betyder, at man ikke først skal finde en knap på selve motoren, før den kan bringes til standsning.

Et af de helt markante forcer ved 525 LK er, at man får et multiværktøj, som kan stort set alt det der er brug for, når det handler om have og park.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er blot et spørgsmål om at montere det værktøjstilbehør, man har behov for, og her er der meget at vælge imellem.

Faktisk består udvalget af hele tolv forskellige redskaber. Der er forlængerrør, kort og lang hækkeklipper, stangsav, børste, kantskærer, blæser, trimmer, kost, buskrydder, mosfjerner, kultivator og endelig en rydningssav. Så når man først har en 525 LK, vil man kunne klare stort set enhver opgave.

Pro

Først af alt er der en utrolig let motorstart. Motoren har også et stort overskud. Det mærker man tydeligt, for hvor den som her er forsynet med klipperen, går den stort set igennem alt på overraskende kort tid.

Hvad angår indstillingen af hækkesaksens vinkel er det nemt at foretage ændringer. Vingemøtrikken skal løsnes, og så indstilles den ønskede vinkel på kniven.

Contra

Husqvarna kommer fra samme land som Ikea. Derfor skulle man jo tro, at det med at lave en samlingsanvisning, som både er entydig, logisk og med tydelige tegninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men sådan forholder det sig desværre ikke helt. For man lades ind i mellem i stikken, da det netop ikke altid er helt entydigt. Så her er der plads til forbedringer.