Ifølge HedeDanmark, Skovdyrkerne og Dansk Skovforening misser Klimarådet en chance for at fremme den grønne omstilling i deres rapport.

Klimarådet misser en gylden chance for de potentielel klimagevinster ved biomasse, når de i deres årsrapport fokuserer mere på risikoen ved biomasse.

Sådan lyder det fra Steen Vincens Riber, divisionsdirektør for skov i HedeDanmark, Kristian Gernow, sekretariatschef hos Skovdyrkerne, og Jan Søndergaard, direktør i Dansk Skovforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et fælles debatindlæg på Altinget.dk skriver de, at Paris-aftalens mål om temperaturstigninger kun kan holdes, hvis verdens skove bruges til et øget optag af kulstof.

De positive effekter af træs evne til at binde kulstof, fordre biodiversitet, beskytte drikkevandet og fungere som et klimavenligt alternativ til beton i byggeriet, bliver ifølge skovbruget ikke beskrevet nok.

- Klimarådet burde også have beskrevet de negative effekter, der er ved ikke at udnytte biomassen. Eksempelvis, at det på sigt koster på klimaregnskabet at udlægge urørt skov. Eller at det koster energi at knuse uønskede selvsåninger, mislykkede bevoksninger eller hugstrester, skriver de i debatindlægget.